tilbage til menu!

Draculas brud:

For mange mange år siden i Transylvalien boede et mærkeligt væsen på et gammelt slot. Han var kendt af hele byen som Vampyren Dracula, fordi han ofte besøgte de unge piger og sugede blod ud af små huller, han lavede på halsen med sine skarpe hugtænder. Folkene i byen havde tit prøvet at stoppe ham, men han var ikke sådan at slå ihjel. 
Dracula, der havde boet helt alene på sit slot i 300 år, kedede sig ret meget og ville gerne snart have nogen at snakke og jage med. Han havde på sine ture ned i byen og sine besøg hos de unge piger, fundet en bestemt pige, som han synes var sød. En nat efter han havde drukket blod af en mand, der gik sent hjem fra værtshuset, fløj han (som en flagermus) forbi et hus, hvor han før havde været. I et af vinduerne på 1. sal så han en skikkelse af en ung smuk pige. "Hende skal det være" tænkte han "hun skal være min for evigt". Men han gjorde ikke noget ved hende denne aften. Han var godt mæt af det blod, han havde drukket ikke længe før. Faktisk havde han slet ikke rigtig brug for blodet, han kunne gå mange dage uden at få noget, men så var hans kræfter heller ikke mange. Hun fortjente, at han ventede.

4 nætter efter vågnede Dracula og var så sulten, at han næsten ikke kunne komme op af sin kiste. Han samlede alle sine kræfter, fik løftet det tunge kistelåg og satte sig op mens han med tungen følte på sine lange hugtænder. Nu var han parat til at møde sin nye ven, som han skulle dele evigheden og de mørke kræfter med. Ikke længe efter fløj den lille flagermus ned mod byen. Da han nåede til den unge piges hus, opdagede Dracula, at hendes vindue stod åben, næsten som om hun gerne ville have ham til at give hende evigt liv. Han landede på vindueskarmen og omdannede sig straks til menneske igen. Der var helt stille i værelset og pigen var der slet ikke, han stillede sig bag et stort spejl og ventede på, at hun skulle dukke op. Da hun kom ind af døren, gav det et helt sæt i ham, og han glædede sig meget til at skulle have en at dele døden med. 
Pigen anede ikke noget om, at der var en i værelset, derfor gjorde han som hun plejede, når hun skulle i seng. Da hun havde fået sin natkjole på gik hun hen foran det store spejl, og kiggede på sit spejlbillede, mens hun med langsomme bevægelser redte sit hår. Hun nynnede en glad lille melodi, og hørte derfor ikke den lille lyd, der kom, da Dracula forvandlede sig til flagermus. Få sekunder efter stod han bagved hende som menneske, tog fat i hendes nakke, vendte hende om, så hun kunne se ham lige ind i øjnene mens han satte sine spidse hugtænder i hendes hals. Den unge pige skreg højt, men besvimede hurtigt efter, så Dracula kunne tage hende i armene og løbe hjem ad. Pigens familie var vågnet af skriget og nåede lige at se Den mørke mand løbe ud af huset med pigen.

Dracula var hurtig og det varede ikke længe før han stod i kælderen på hans gamle slot. Inden han var fløjet ned til byen, havde han gjort en kiste klar til hende. Her skulle den unge pige, som han havde fundet ud af hed Annabel, sove sin første vampyr søvn. Forsigtigt lagde han hende ned i kisten, mens han hviskede: "Nu skal du sove min kære. I morgen skal jeg fortælle dig alt, hvad du er nødt til at vide som vampyr". 
Skriget flængede natten. Dracula satte sig op med et sæt, Annabel var vågnet før han troede, hun ville. Han skyndte sig hen til hendes kiste, rev hurtigt låget af og kiggede på hende. Annabel blev først skrækslagen, da hun så det hvide hoved med de lange tænder, der glimtede i lyset fra stearinlys. Hun vidste ikke helt, hvor hun var :"Hvem er du, og hvad laver jeg her? Jeg føler mig underligt tilpas og er utrolig sulten". Dracula svarede så godt, han kunne: "Du er nu blevet til en vampyr, du er i din kiste, som du vil være nødt til at sove i for at beskytte dig selv mod solens stråler. Sulten du føler, er fordi du snart ikke har mere blod i dine blodåre og bliver nødt til at få noget. Jeg har et par rotter, som du må drikke blodet fra i nat. Først fra i morgen nat skal vi ud og have menneskeblod. Dracula er mit navn og jeg har givet dig evigt liv". Annabel nikkede, trak på skuldrene og rakte ud efter rotterne i Draculas hænder. Hun tog den ene, bed den i halsen og sugede det varme blod ud af den. Det var dejligt at få noget og spise, og hun tog med det samme den anden rotte. Dracula smilede for sig selv, han vidste, han havde valgt den rigtige pige til at blive hans vampyr kone.....


tilbage til menu!