tilbage til menu

Fødselsdagsmorderen:

 

 "Hurra det bliver for fedt" : tænkte Morten, da han vågnede. Det var i dag han blev 12 år. Han havde glædet sig enormt de sidste 2 måneder, da hans mor havde lovet ham, at ham og hans 2 bedste kammerater skulle i biografen. Mor havde kommet med flere forslag til film, de kunne se. Forslag som : "Klatretøsen" og "Min søsters børn". Morten havde forsøgt at få hende til at forstå, at de altså var for gamle til sådan nogle børnefilm, og havde plaget indtil hun gav sig og lod dem bestemme selv. Og sådan var det så gået til, at de nu til aften skulle ind og se : "Øksemorderen slår til".

 Morten havde læst en masse om filmen, der handlede om en mand, der gik amok på børn med en stor økse, fordi han selv havde haft det hårdt som barn. Filmen skulle være både uhyggelig men også rigtig sjov, fordi nogle af børnene i den by, hvor filmen foregår, gjorde alt hvad de kunne for at forhindre morderen i at slå alt for mange ihjel. Jacob og Simon havde ringet til ham allerede i morges for at fortælle ham, at de begge glædede sig meget.

 Kl. 17.30 bankede det på døren. Da det jo var Mortens fødselsdag, lukkede han op og udenfor stod en kolossal høj mand " med en stor økse..... Morten bakkede langsomt hen mod køkkenet, og stak hovedet ind og bad sin  Mor om at komme ud til døren. Hun kom ud i entreen med sit forklæde på: "Nej hvor er i præcise drenge. Det var godt, for maden er også færdig om et øjeblik. Jeg håber i kan lide en stor Pizza og en omgang sodavander". Hun vendte sig om og gik igen ud i køkkenet. Morten stod og stirrede forvirret på sine to kammerater, der stod og grinede smørret i døren. " På et tidspunkt skal i nok få det betalt" sagde Morten, da Simon tog en økse frem og Jacob viste ham jakken, de havde haft på. "Årh. lad være - det var jo bare for sjov, og du må da indrømme, at vi gjorde dig bange. Du troede garanteret på, at det var Øksemorderen". Morten fik dem gennet ind i stuen, hvor hans mor stod klar med maden.

 På vej hjem fra Biografen gik snakken livligt om filmen. Det havde været en rigtig god film, selvom de alle måtte indrømme, at de var blevet skræmt en del gange. Heldigvis var filmen sluttet som den skulle, med at børnene havde fået lokket Øksemorderen i en fælde og politiet have anholdt ham. Der var helt klart lagt op til en 2’ er.

 Morten synes, det havde været den perfekte fødselsdag, og nu skulle Simon og Jacob sove ved ham. Da de kom hjem, var huset helt tomt. Morten gik ud i køkkenet for at finde chips og sodavand frem, inden de skulle spille Playstation. På køkkenbordet lå en seddel fra hans mor: "Kære Morten. Vi er taget over til Ruth og Keld, for at spille kort. Men i drenge er jo også så store at i sagtens kan passe jer selv. Vi er hjemme igen inden midnat. Farvel skat. Mor". Inde i stuen var Simon og Jacob allerede ved at komme op skændes om hvilket spil de skulle spille.

 Kl. 24.00 ringede det på døren. Simon og Jacob sad og spillede og råbte gode råd til hinanden, så Morten rejste sig fra sofaen og gik ud for at åbne. Det ringede igen og Morten sagde højt: "Slap lige af" Jeg kommer jo nu. Har i glemt jeres nøgler - igen?". Idet Morten rakte ud for at tage fat i håndtaget, hørte han lyden at træ der flækkede og døren gav sig. En økse var blevet hugget igennem den og Morten kunne ud af det store hul se en høj mand med en kæmpe økse i hånden. "Hej gutter" råbte han ind til Simon og Jacob "Hvem er det nu i har fået til at lege øksemorder " Simon er det din storebror?". Bag ham kom Jacob som den første ud i entre’en: "Simons storebror er i Spanien for øjeblikket, og jeg har ikke stået for denne joke" sagde han. Morten kiggede ud igennem hullet i døren, hvor manden nu ikke var til at se, men i det samme huggede han igen øksen gennem døren. Denne gang kunne døren ikke holde til mere, og den faldt sammen og ind på gulvet i entre’en. Simon var nu også kommet ud til de andre og sagde: "hold da kæft mand " din mor og far bliver stik tossede. Har du ikke overdrevet denne joke bare en lille smule?". Manden kom nu ind igennem døren. Han var mindst 2 meter høj og havde en stor hat på, så man ikke kunne se hans ansigt. Drengene kiggede på hinanden og forstod, at det ikke var nogle af dem, der havde stået for denne joke " altså måtte dette være virkelighed....... "Jeg har ventet næsten et år på, at det igen skulle blive din fødselsdag": sagde manden med en stemme der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på dem. "Men det har været ventetiden værd, for nu er du MIN" sagde han mens han løb igennem det hul, hvor døren engang havde været. Han løftede øksen højt op over sit hoved og .............   

 

tilbage til menu