Om gyserforfatteren:
Forestil jer en fritidsordning en meget varm og våd sommerferie. Regnen falder i stride strømme. Hvad gør man? Man går i puderummet og fortæller mange, lange gysere.
Når man så ikke længere rigtig kan huske alle disse historier, fortalt i sommerferien for længe siden, er det tid til at få skrevet dem ned. Så med hjælp og meget opmuntring fra mange dejlige børn, gik jeg i gang med at skrive både de gamle og nogle nye historier ned.
Det er efterhånden blevet til en hel del gysere, der alle er brudstykker af historier, jeg i tidernes løb er stødt på
- og den rene fantasi.
Formålet med alle disse historier har været og er stadig at skabe et hyggeligt rum for
de børn, der har lagt ører til nogle af mine "gyselige" tankespind.
Nu er det næste skridt taget - nogle af dem er endelig blevet skrevet ned, og
engang kunne det være sjovt at få dem udgivet på bog. Der mangler en bog med små gyser historier, der er skrevet for børn, og som det ikke tager for lang tid at læse. Dette er forhåbentlig et skridt på vejen.
Nyd de historier, jeg har skrevet her på hjemmesiden - og skriv gerne til mig
med spørgsmål eller gode ideer til IDE - KISTEN !!
S. Skou signe@gyser.dk
En tak til min sponsor Computer Huset ApS